Undgå indbrud i hus og lejlighed
Se dit lokalområde med tyvens øjne
Hvad kigger tyve efter, når de vælger et sted at begå indbrud? Hvis du og dine naboer vil sætte ekstra fokus på at forebygge indbrud og tyveri, og høre hvad tyve holder øje med, kan I booke en tryghedsvandring hos ’Gentofte –fri for tyveri’.
En tryghedsvandring er en gåtur i jeres lokalområde, hvor I får gode råd, inspiration og konkrete anbefalinger til, hvordan I kan forebygge indbrud i jeres nabolag. Der er naturligvis rig lejlighed til at stille spørgsmål og drøfte jeres muligheder undervejs. Tryghedsvandringen kan tilpasses jeres behov og muligheder, og vil typisk vare 1-2 timer.
Hvis I vil vide mere om tryghedsvandringer eller aftale et konkret tidspunkt, kan I kontakte Gitte Larsen Dalskov på gls@gentofte.dk eller telefon 40 18 56 24.