Det er vigtigt, at sikre låse, døre og vinduer bedst muligt. Dette kan hurtigt gennemgås ved at anvende følgende tjekliste:
- Installér indvendig lås på døre, så det bliver sværere for tyven at komme ud med større tyvekoster. Det er særligt relevant på terrassedøre, hvor tyve nemmere kan flygte med genstande uden at blive opdaget. Hvis det er en indvendig lås med nøgle, er det vigtigt, at du altid har nøglen siddende i låsen, når du er hjemme. I tilfælde af brand er det afgørende at du kan komme ud. Man kan alternativt montere en kodelås på terrassedøren.
- Sæt en anslagsskinne på terrassedøren, så det bliver sværere for tyven at få et koben ind imellem døren og dørkarmen på terrassedøren.
- Undgå nøgler med rundt hoved, da de er nemme at dirke op. Det er en god ide med et låsetjek, idet det til stadighed kommer nye og bedre låse på markedet.
- Skru glaslisterne i vinduer fast med sikringsskruer, der ikke kan skrues ud igen, eller lim dem fast, så det bliver sværere for tyven af afmontere glaslister og trække glasset ud.
Indvendigt kan vinduerne påsættes ekstra beslag.